PraktiskDokumenterAndre ressourcerKontaktEnglishLoginAdm
Seneste nyt fra koordinatoren 27. marts
Seneste nyt fra Jakob Øllgård (koordinatoren)

Fredag den 27/3-09. Seneste nyt om bla. Per V, Bertel Haarder, Skovvang Skolen mm.

Per Vers kommer og holder et rap-foredrag + laver noget ordlympiske lege, varighed 1½ time.
Han var oprindeligt programsat til onsdag aften, men da han allerede var booket, er det blevet torsdag klokken 17.00 i stedet.

Det endelige program vil blive udsendt snarest - der er ændringer bla. Per Vers' optræden.

Det er nu endeligt, at vores øverste UNESCO "boss" - vores allesammens yngling - Bertel Haarder kigger forbi om fredagen (så husk slips......)

Skovvang Skolen har valgt landet Brasilien - så får vi også den verdensdel repræsenteret, fantastisk!

Husk: Så snart I kender de deltagende elevers navne, vil jeg gerne have dem (navnene altså), så jeg kan få lavet ID-kort til alle deltagerne.

Og vigtigt: Når man har noget undervisningsmateriale, man skal bruge i forbindelse med den immaterielle kulturarv, så mail det til mig - Jakob - så det kan blive lagt ud her på siden til inspiration for andre.

Og til sidst: Husk at klikke forbi siden her regelmæssigt!! Har man noget materiale eller info der skal ud til alle, så mail det til mig.

Vi ses snart

P.S. En lille bøn til alle; send lige en mariehøne op til vor herre, så vi kan få godt vejr til legene.....