Libanon - prøvelsernes land
Fire millioner libanesere - utroligt gæstfrie og imødekommende - bor på et areal, der er under en fjerdedel af Danmarks. Libaneserne har forholdsmæssigt taget imod flere flygtninge end noget andet land i verden. Læg hertil at de fordeler sig på 18 officielle religiøse trosretninger. Grundet den økonomiske krise ude i verden vender en del libanesere hjem til Beirut i disse år med stigende efterspørgsel på land og ejendom til følge - indtil pendulet svinger den anden vej igen. Hver gang situationen i Libanon synes stabil, sker der ofte en ny eksplosion.

Never has this Dane seen so much food.
Okay, I am lying, but that was at my wedding and we had 120 guests - Here we were a party of eight! Mezes to feed a small village, grilled meats and fish hot off the barbeque, cakes, cheeses and fruits galore.
The food was exquisite but it had nothing on the company. These were easily the nicest and friendliest strangers I have ever met, with a fantastic sense of humour and an open-mindedness to be admired.
What a day!
I really hope this contact with Cadmous College and the future partnership will be a fruitful one.

Mødet med de fremmede.
Livet er spændende, når man er på WHE-rejse i Mellemøsten. Hovedformålet er for vores vedkommende at revitalisere det samarbejde med Rafik Hariri 2- skolen i Beirut, som har kørt nogle år. Vi er spændte på at tale med dem om det forslag til et nyt projekt om kønsroller, i Danmark og Libanon, som vi har mailet med dem om på forhånd.
Under dialogmiddagen har Dina, vores nye kontaktlærer, som vi møder for første gang, givet os skolens prospekt, og hovedindholdet lover godt: Deres formål er at uddanne børn og unge, så de bliver i stand til at vælge selv.
Ved ankomsten til skolen bliver vi ledt direkte ind til deres rektor, en venlig kvinde med tørklæde, der beder os sætte os ned foran hendes skrivebord. Mens vi sludrer lidt, serverer hendes sekretær tyrkisk kaffe og et glas vand. Bag rektoren er et kæmpe portræt af den myrdede Rafik Hariri, hvis familie ejer skolen.
Kan man arbejde sammen med en libanesisk skole, hvis rektor tilsyneladende står for tre ting, som er yderst kontroversielle i Danmark? Hun bærer det muslimske hovedklæde, hun tror, at Koranen er skrevet af Gud som en vejledning til mennesker, og hun ryger under hele måltidet i en restaurant.
Ja, det kan man, og det har vores elever rigtig godt af at være med til, for det rykker, når man møder fremmede kulturer, der er meget forskellige fra ens egen!

Skolemøder
Vi så et eksempel på en engelsk time, der indholdsmæssigt ville være cutting edge i Danmark, med pre-text øvelse, grammatik integreret i tekstanalysen etc. Det kom bag på mig! Ubevidst er jeg taget af sted med en overlegenhed, en vished om, at de var "bagud" og ikke søgte at udvikle undervisningen.

Små og lidt større stod de i snorlige rækker i deres fine skoleuniformer.
Lidt betuttede, men nogle vovede dog et lille smil på læben. Preschool children, der sang deres nationalsang for os. Der følte jeg mig virkelig som en meget vigtig og velkommen person og gæst. En gæst, der på alle tænkelige måder blev budt varmt velkommen i Libanon.
Jeg var imponeret over, hvor nemt det var at få en aftale i stand med vores libanesiske lærere.. Der var virkelig åbenhed og velvilje.
I vores system kunne vi jo ikke drømme om at lade små børn skrive på engelsk, men jeg bed mærke i, at de i en engelsktime hos syv-otte årige skulle have en "reading comprehension", som der stod skrevet på tavlen, og i øvrigt blev der denne dag også trænet datid. Tilmed kunne de forstå, hvad vi sagde til dem. Hvad venter vi på??

På grænsen
Der var rigtig god tid til at se sig omkring i paskontrollen mellem Libanon og Syrien i forbindelse med "visum-proceduren"! På væggen i et ellers bart lokale hang et stort skilt, hvorpå der stod:
"To notify for any complaint please do not hesitate to contact the following telephone numbers:
Mr. Minister of the Interior - Tel 3337 676
Manager of Management of Immigration Passport - Tel 3337 485
General Relations Officer at the Ministry of The Interior - Tel 2211 001 or 2211 002.
Om en ventetid på ca. to timer for at få ordnet visum til indrejse berettiger til, at en "complaint" vil blive behandlet, er dog uvist...

Morgendufte i Damaskus
I souk´en har de handlende sat krydderierne op i kunstfærdige og dekorative kegler. Mens forretningerne langsomt åbner, er pilgrimme ved at samles foran Umayademoskeen, der åbner klokken 10. Duerne på pladsen fodres ihærdigt, og med jævne mellemrum får en pludselig lyd hele flokken til at lette. Det samme gør folk på pladsen, da moskeens døre åbner sig.

"Welcome to Jordan"
Tolderen siger det med et smil, da vi er nået til den anden side af grænsen. Man fornemmer straks en venligere tone. Jordanerne skal til stemmeurnerne senere i november. Enkelte kvinder toner også frem på valgplakaterne i Amman. Gennem årtier har den politiske situation i regionen medført, at Jordan har taget imod flere bølger af palæstinensiske flygtninge - og senest også en del velhavende irakere, der ikke fandt det nye "demokrati" tiltrækkende nok til at blive i Bagdad. I det oprindelige beduinsamfund - nu kongedømmet Jordan - kan kun oprindelige jordanere beklæde offentlige job. Palæstinensere og irakere har derfor investeret både energi og penge i den private sektor, som de nu dominerer.

Blev der flyttet grænser?
Rejsen har rykket ved mange af vore forestillinger om Mellemøsten. Mon også vore værters forestillinger om Danmark har fået et nøk?

Rejsebloggen kan læses i sin fulde længe på www.ungdomsbyen.dk