PraktiskDokumenterAndre ressourcerKontaktEnglishLoginAdm
Reviving World Heritage

Poul Erik Christoffersen, WHE-consulent

Konferencen var arrangeret af den regionale koordinator for UNESCO i Amman.

Mødet var spændende, fordi det er første gang, at det er lykkedes at samleWorld Heritage interesserede uddannelsesfolk og - eksperter til et fællesmøde for så mange arabisk talende lande. Indtil nu har landene holdt deres møder i tre forskellige grupperinger:
Golfstaterne - Bahrain, Emiraterne, Iraq, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi Arabien og Yemen
Mellemøsten - Jordan, Libanon, Syrien og palæstinenserne på Vestbredden
De arabisk talende lande i Afrika - Egypten, Sudan, Tunis, Marokko, Mauritanien.

Et fælles fodslag
Formålet med konferencen var primært:
- at udveksle ideer og inspirere hinanden til, hvordan man i de enkelte lande bedst muligt kan formidle kulturarven videre til nye generationer - eller sagt på en anden måde: Hvordan styrker vi undervisningen for børn og unge omkring World Heritage?
- at præsentere revisionen af det fælles UNESCO undervisningsmateriale: "World Heritage in Young Hands"
- at etablere et regionalt World Heritage netværk for hele den arabisk talende region.

Det var til dette forum, at fem deltagere fra UNESCOs danske ASP-netværk var inviteret. På sin vis udgjorde den danske delegation et lidt eksotisk indslag midt i de arabiske drøftelser. Dette ændrede sig dog fuldstændigt på konferencens tredje dag, da vi fra dansk side inviterede de arabisk talende lande til at indgå i et fælles projekt med det danske UNESCO WHE-netværk med titlen: "Reviving World Heritage". Interessen var stor, og i løbet af dagens drøftelser begyndte konturerne til et nyt konstruktivt samarbejde at tegne sig.

side20b

Ambitioner og hårdt arbejde
Faserne i samarbejdet ser foreløbig således ud:
1. Interesserede WHE-skoler i både Danmark og i de arabiske lande tilmelder sig officielt samarbejdet senest d. 30. april 2010
2. Hen over sommeren og efteråret 2010 gennemføres der WHE-projekter på skolerne
3. Skolernes projekter skal gennemføres, så slutresultatet bliver, at eleverne på hver skole skal:
- producere en video, der dramatiserer en begivenhed, der knytter sig til et WHE-site i deres eget land
- producere en anden video, der viser en del af landets immaterielle kulturarv, fx en dans, en sang, en særlig sportsgren eller en kulinarisk specialitet
- producere en tredje video, der rummer en bred argumentation for et nutidigt monument eller kulturmiljø, der efter elevernes opfattelse bør optages som et Verdensarvssted senest om 30 år
- Skolernes videoer lægges på et nationalt UNESCO-ASP website
4. I hvert land afgøres det senest d. 10. december 2010, hvilke videoer der er bedst / mest interessante inden for de tre kategorier. Desuden beslutter hvert land, hvilke elever og lærere, der skal repræsentere landet ved et Youth Forum i Danmark
5. Hvert lands videoer i alle tre kategorier lægges fra januar 2011 på en fælles hjemmeside, der tillige fungerer som kommunikationsplatform, så længe projektet er i gang
6. Danmark inviterer op til fire repræsentanter fra hvert land - fx en lærer / to eller tre elever og / eller den nationale ASP-koordinator til at deltage i et Youth Forum, der afholdes i Danmark i dagene 7. - 11. marts 2011. På dette Youth Forum vil unge fra Danmark og de arabiske lande præsentere og arbejde sammen om World Heritage. Youth Forum udgør således projektets afslutning.

Fælles fortid - fælles fremtid
Skal vi i vores del af verden lære at forstå den arabiske verden bedre - og vice versa -, er World Heritage uden tvivl et perspektivrigt tema, også selv om der kan være brug for mange projekter som ovenstående.
Både i Danmark og i den arabiske verden afspejler vi - i vore opfattelser af hinanden - vores egen kultur, vore egne vante måder at kommunikere, undervise og agere på. Udfordringen bliver at bygge bro imellem de andre og os selv!
Sat op i punktform ser det muligvis legende let ud at få projektet gennemført. Men i praksis vil der erfaringsmæssigt opstå mange uforudsete udfordringer undervejs, som skolerne på tværs af landegrænser skal håndtere.
Men selvfølgelig lykkes det - hvo intet vover, intet vinder!