Tag toget Det hele begyndte for nogle år siden på en togtur mellem to danske byer. To lærere fra Helsingør Byskole sad og talte om løst og fast. De syntes, det var ærgerligt næsten at være nabo til en af Danmarks store kulturskatte uden rigtig at gøre brug af stedet. ”Når nu vores skole er blevet WHE-skole, må vi da kunne benytte os af, at vi bor så tæt ved et af de tre verdensarv-steder i Danmark”, sagde Anne-Mette, der var klasselærer i 5.a. Bodil, der var bibliotekar, nikkede samtykkende. Der var så mange oplagte undervisningsmuligheder i Kronborg, så måske skulle de forsøge at indlede et samarbejde med stedet. ”Hvad med at lave en temauge om Kronborg”, foreslog Anne-Mette.
Grenen blev til et træ I dag er der gået to år siden den jyske togtur, der startede det hele. Ingen drømte om, at idéen til den omtalte temauge skulle sætte spor flere år frem i tiden. Men i dag er 5.a blevet til 7. a, og klassen har efterhånden brugt mange timer på Kronborg. Og fordommene er for længst pakket væk. ”Det er som om, det er en gren, der er blevet til et helt træ”, siger Christel fra 7.a, da hun skal fortælle om, hvad Kronborgprojektet har betydet. Det, der startede som en temauge, er blevet til så meget mere, og nye opgaver støder hele tiden til for eleverne i 7. klasse. ”Vi bliver ikke trætte af Kronborg, for vi har lært rigtig meget af det. Både fagligt og om os selv”, siger Sebastian fra 7.a.
Forældrene i klassen kunne ikke være mere enige. ”De har lært mere end, de kunne på nogen anden måde, og det dejlige er, at det her projekt virkelig har motiveret børnene til at lære. Men ikke alene det, de har haft et stort ansvar, og de har lært at formidle”, siger Casper Schjørring, der er far til Christel.
Børn formidler for børn Men lad os lige høre, hvad der skete, da toget kom frem til perronen med de to lærere, der nu var fast besluttede på at få stablet en temauge om Kronborg på benene. Projektet greb nemlig om sig, da de fik kontakt til Anne Meisner i slotsforvaltningen på Kronborg. Hun var enig i, at de lokale skoler burde have en meget mere aktiv rolle i forhold til Kronborg og bød derfor temaugen velkommen. Men kunne man ikke drive projektet lidt videre? ”Jeg har længe haft en idé om, at det ville være spændende at lade børn formidle for børn. Og når jeg så får en henvendelse fra en skole, der har så oprigtig en interesse i vores kulturinstitution, har vi da ikke lyst til andet end at byde dem velkomne og udnytte muligheden”, siger Anne Meisner. Projektet udviklede sig derfor til, at eleverne skulle fokusere på historien omkring Kasematterne og Flagbastionen. De skulle sætte sig så godt ind i historierne, at de kunne videreformidle dem. Når de kunne det, skulle Anne Meisner på Kronborgs vegne sende en invitation til 4. og 5. klasser på en lang række skoler i nærområdet og indbyde dem til en rundvisning med 5.a fra Helsingør Byskole. ” Mit mål har hele tiden været, at alle elever skulle være med i det her. Alle skulle have en rolle”, siger klasselærer Anne-Mette. Det var ikke alle elever, der havde lyst til at stå i forreste række, men alle havde en vigtig rolle. ”Eleverne viste rundt i grupper. De, der gerne ville være meget på, fik deres lyst styret ved bare at være to sammen, der skulle fortælle, andre var med til at synge eller andet i en lidt større gruppe”, fortæller Anne Meisner.
Premieren ”Første gang jeg skulle vise rundt, rystede jeg så meget, at jeg næsten ikke kunne læse op fra mit papir, og min stemme lød helt forkert”, husker Christian fra 7.a. Den historie eleverne skulle formidle, havde de selv researchet sig frem til og formuleret i deres eget sprog. ”Vi brugte vores egne ord, når vi fortalte, så var det måske lettere at forstå for andre børn, end når voksne fortæller”, siger Freja fra 7. klasse. Anne Meisner gav eleverne træning i kunsten at formidle og havde blandt andet lært dem at løfte hagen fra brystet og tale langsomt. ”I begyndelsen var det svært at huske alt det, vi havde lært. Men efterhånden kunne vi teksten udenad og blev bedre til at fremlægge. Det var fedt”, fortæller Sebastian. Og der var rig lejlighed til at blive god til både form og indhold, for interessen fra de lokale skoler var overvældende. Mere end 20 klasser meldte sig til en rundvisning. Casper Schjørring husker også første gang, eleverne skulle formidle historien. ”Det var jo bare nogle små børn og det var temmelig mekanisk i begyndelsen, men efterhånden levede de sig virkelig ind i det”, fortæller han.
Brug historien ”Det, der er så smukt ved det her, er, at vi virkelig har ramt noget i tiden. Det er sejt at performe og være på, og det fik eleverne mulighed for her, men vel at mærke med indhold”, siger Anne Meisner, der understreger, at Kronborg gerne åbner dørene for andre skoler, der er interesserede i lignende projekter. ”Vi har jo den historiske scene, så hvis skolerne bruger tid på at lære historien, lægger vi hellere end gerne scenen til”, siger Anne Meisner. Hun understreger, at skolerne selv skal investere tid og energi i et sådan projekt, for man må ikke forvente, at man bare kan ringe til en kulturinstitution og få sådan et projekt serveret. Til gengæld er der masser af udbytte at hente. Både for elever og lærere. ”Jeg har fået mere selvtillid og har slet ikke svært ved at fremlægge for klassen eller for andre”, siger Christel fra 7.a. Og det mærker klasselærer Anne-Mette også. ”Det er jo en fornøjelse at høre dem fremlægge, og det er tydeligt, at mange af dem er vokset enormt”, siger hun. Samtidig har eleverne fået mere respekt for andre, der fortæller eller fremlægger noget. ”Nu ved man, hvordan det er at stå der og tale samtidig med, der er nogle, der hvisker”, siger Sebastian. Ydermere har projektet ført lidt fritidsarbejde med sig for fire af eleverne, der ved flere lejligheder har været tilknyttet Kronborg som guider blandt andet i forbindelse med udstillingen om barnebruden Sofie.
