København anno 1794.

Kastellet

Nationalmuseet

Nyhavn

Schimmelmannske_Palæ

Vestindisk_pakhus

Lærervejledning

På N. Zahles havde vi besluttet os for, at alle 2.g'erne i historie (og to ud af tre klasser desuden også i engelsk) skulle beskæftige sig med den transatlantiske slavehandel. Derfor ønskede vi at inddrage bl.a. Frederiksstaden og bydelens palæer, slavekøbmændenes huse, pakhusene, havnen og Christianshavn på en elevaktiverende måde, så alle tre klasser kunne gennemføre forløbet på én gang.
Vi valgte derfor at planlægge et "slaveløb" - bygget op som en mellemting mellem et orienteringsløb og en skattejagt.

Pædagogisk og faglig udfordring
Indbygget i slaveløbet var der en konkurrence klasserne imellem, og på baggrund af elevernes præstationer skulle der kåres en vinder. Præmien til den bedste klasse var en vinder T-shirt med motivet fra den medalje, der blev lavet i forbindelse med vedtagelsen af "Forordning om Negerhandelen af 16. marts 1792", hvori danske slavetransporter blev forbudt fra 1803.
Forud for slaveløbet havde alle klasserne haft en kort introduktion til emnet og var blevet bedt om at læse noget baggrundsmateriale. I baggrundsmaterialet indgik oplysninger om nogle af sporene efter slavehandlen i København, som en del af den faglige forberedelse forud for løbet. Vi satte desuden som læringsmål, at løbet skulle give eleverne et indblik i Københavns historisk betingede opbygning og indretning.
Rent didaktisk brugte vi en del energi på at sammensætte opgaverne således, at eleverne i videst muligt omfang skulle arbejde med forskellige temaer inden for emnet og på mange forskellige måder. Didaktisk var det også en pointe at gøre opgaverne så varierede som muligt og formulere dem, så de inddrog andre aspekter end opgaver i den normale undervisningssituation. Eleverne skulle derfor bl.a. fotografere alle pakhuse, de kom forbi, indsamle relevante genstande og analysere udleverede kilder.

I slavehandelens spor
Klasserne inddeltes i grupper, der i fællesskab skulle rundt i byen og løse de udleverede opgaver.
Den første opgave løstes på skolen og handlede især om de forandringer, København har gennemgået de sidste ca. 200 år. Opgaven var at overføre posterne, indtegnet på et kort fra 1700-tallet, til et moderne kort.
Derefter drog grupperne ud i byen, hvor de bl.a. skulle løse opgaver ved Vestindisk Pakhus, besøge Gardelins gård på Christianshavn, Schimmelmanns Palæ og analysere genstande på Nationalmuseet.
Ved tilbagekomsten til skolen afleverede grupperne deres besvarelser til lærerne, som rettede dem igennem og fandt løbets vinder.
Som afslutning på arrangementet havde vi fået en musiklærer til at stå for at instruere i vestafrikansk dans og sang. Derefter blev der serveret en vestafrikansk peanut-tomatsuppe.
Så var alle sanser vist mættede!

Slavesporene fortsætter
Arrangementet var noget af en arbejdsopgave, men da det var en succes hos eleverne var det indsatsen værd - og så er opgaverne jo ikke forældede næste år!
Det kan være svært at evaluere et sådant arrangement på et fagligt grundlag, men de involverede lærere har alle oplevet, at eleverne har referet til "slaveløbet" i forbindelse med den videre undervisning.
Og en anden indikator på succeen: Vi havde planlagt løbet på en såkaldt flexdag og fået fem samlede timer med eleverne - normalt ville man nok frygte, at der ville være elever, som enten ikke deltog aktivt eller skulkede og aldrig vendte tilbage. Her var situationen omvendt: Flere elever klagede over ikke at have nået frokosten, og ved dagens afslutning var der to ekstra elever med!