PraktiskDokumenterAndre ressourcerKontaktEnglishLoginAdm
Slaveri på spil






Henrik Skovgaard, medlem af ASP-netværkets styregruppe

Det digitale spil forventes færdigt sommeren 2009.

En mandag i maj 2008 mødtes tre hold spændte spiludviklere i Ungdomsbyen for at præsentere deres brætspil for hinanden og for en dommerkomité bestående af repræsentanter fra ASP-netværkets styregruppe.

Dommerkomitéen
Henrik Skovgaard, medlem af ASP-netværkets styregruppe, cand.mag. i historie og engelsk
Annette Faye Jacobsen, Institut for Menneskerettigheder, medlem af ASP-styregruppen cand.phil. og phd. i historie
Peder Wiben, koordinator for TST-netværket, cand.mag i historie og engelsk

slaverygameb.jpg

Generelt om de tre spil
Dommerkomiteen har drøftet de tre indsendte forslag til spil om Den Transatlantiske Slavehandel. Vi er meget imponerede over alle tre resultater. Der ligger en meget stor arbejdsindsats bag alle tre; der er udvist stor fantasi for at gøre spillet spændende og relevant. Hele ideen bag spillene og spørgsmålene, som skal besvares undervejs, vil utvivlsomt medvirke til en øget viden hos brugerne af spillet om vilkårene for og konsekvenserne af slavehandelen. Dermed udgør de et væsentligt bidrag til TST-området inden for ASP-netværket.

De bygger alle tre på samme grundkoncept: Et brætspil, hvor man skal gennemrejse trekantsruten. Undervejs er der forskellige muligheder/risici, hvis man havner på nærmere angivne felter, og der er vidensspørgsmål, som kræver, at der er arbejdet intensivt med emnet. Der indgår således både chance-, strategi- og vidensaspekter i dem alle tre.

Dommerkomiteens udtalelse om spillet ’Handelsmanden’
Spillet er udviklet af Victor Schwartz Hvingelby og Alexander Montaz Jacobsen, sammen med andre elever samt lærere for 9. klasse, Søndre skole, Viborg.

Spillets rekvisitter består af tre spilleplader, som hver tager afsæt i en af de tre regioner, der indgik i trekanthandlen: Europa, Afrika og Vestindien. Der er desuden spørgsmålskort og chancekort. Hertil kommer spilpenge og – skibe samt terninger.

”Handelsmanden” er i sin nuværende form et brætspil med elementer af strategi og chance. I oplægget til spillet nævnes, at spillets spørgsmål lægger op til at udvide spillernes viden inden for historie, geografi og økonomi - ved digitalisering vil spillet kunne få tilføjet klimaelementer som havstrømme og storme.

Eleverne har gjort meget ud af det visuelle udtryk, så plader og spillekort fremstår professionelt produceret med laminering og computergrafik. Der er noget dystert over æstetikken med sort som grundfarve, og med dødningehoveder og korslagte sværd som elementer i spillets logo.

Spørgsmålene på spørgsmålskortene fokuserer på slaveriet og slavehandlen, og der er spørgsmål, der handler om alle de tre regioner, der indgår i trekanthandlen. Ved en viderebearbejdning af spillet, fx ved en digitalisering, bør der arbejdes med at variere typen af spørgsmål noget mere, så der udover det faktuelle fokus på selve trekantshandlen også bliver inddraget elementer af bredere samfundsøkonomiske og politiske/ideologiske aspekter.

Samlet set fremstår ’Handelsmanden’ som et flot udført brætspil med gode muligheder for at formidle faktuel viden om trekanthandlen på en spændende måde for elever i folkeskolens ældste klasser.