| Slaveri på Egå Gymnasium |
|
Tina Lynge Kristensen, Egå Gymnasium The end of slavery 3s arbejdede i deres sidste AT-forløb inden forårets endelige AT-eksamen med et forløb om slaveri i USA. Forløbet ’The end of slavery?’ var et samarbejde mellem engelsk og historie med særlig vægt på slaveriets ophævelse i forbindelse med Den amerikanske Borgerkrig. Klassen arbejdede i grupper og fik som udgangspunkt præsenteret en række engelsksprogede hjemmesider, som på forskellig vis dokumenterer det amerikanske slaveri og dets ophævelse. Herudover indgik hjemmesider – bl.a UNESCO´s – om moderne former for slaveri. Ud fra disse skulle eleverne selv udvælge et fokus for deres synopsis, som afslutningsvis blev fremlagt for klassen. Klassen, som har engelsk på A-niveau, har i dette fag arbejdet med USA, amerikanske værdier og det amerikanske valg i løbet af efteråret. Forløbet ’The end of Slavery?’ fungerede i denne sammenhæng som en historisk perspektivering af den aktuelle valgkamp, der som bekendt havde raceproblematikken som et uudtalt, men alligevel tydeligt element.  Slavehandel Også selve slaveriets forudsætning, slavehandelen, har været genstand for et AT-forløb på Egå Gymnasium. I 2z har matematik og historie arbejdet sammen om et forløb, der belyste den transatlantiske slavehandel fra en dansk vinkel. Indledningsvis var målet at formidle viden om trekantshandelen og Danmarks rolle heri; mere specifikt fokuserede klassen på Mellempassagen. Eleverne læste kilder om slavernes forhold om bord, om slaveoprør på skibet ’Christiansborg’, om vindstille, proviantmangel og dødelighed samtidig med, at de i matematik arbejdede med trigonometri og datidens navigation. Klassen fik en meget konkret erfaring med de betingelser, som datidens sømænd arbejdede under, da eleverne lavede deres egen kvadrant ud af en frisbee og foretog målinger på Egå Gymnasiums parkeringsplads. I forløbet arbejdede klassen også med den danske debat op til forordningen af 1792, der afskaffede slavehandelen fra 1803. I denne forbindelse blev det tydeligt, hvordan et forløb om slavehandel i 1700-tallet kan kaste lys over aktuelle problemstillinger. 2z var forståeligt nok ret kritiske over for Ernst Schimmelmanns dobbeltrolle som plantageejer og forordningens ophavsmand og havde svært ved at se ham som en følsom og fremskridtsvenlig oplysningsmand. Diskussionen drejede derefter over til den aktuelle problematik om mærkevaretøj produceret under slavelignende forhold, hvilket efter alt at dømme ikke bekymrer den købestærke ungdom i vesten. Fordømmelsen af Schimmelmann ud fra nutidens målestok blev således relativeret af vor egen samtids manglende evne til at ændre på forhold, der er til egen fordel, men andres ulykke. Som afslutning på forløbet udarbejdede eleverne i grupper en synopsis inden for et selvvalgt aspekt af forløbet, og klassen udtrykte efterfølgende stor interesse for emnet, som med deres ord kastede lys over en mindre behagelig side af Danmarkshistorien. |