Eneste europæer
Seminaret indledes med registrering, og auditoriet fyldtes med ca. 60 lokale lærere og repræsentanter fra Haiti, Jamaica, Barbados, De Hollandske Antiller, Antigua, St. Vincent, Brasilien, en enkelt deltager fra Ghana og undertegnede fra Danmark. Herudover deltog ressourcepersoner fra det lokale universitet: University of the West Indies, to fra USA og en enkelt fra Canada.
Alt i alt ca. 90 mennesker, der i de kommende dage skulle diskutere, høre om og arbejde med problemstillinger omkring undervisning i Den Transatlantiske Slavehandel og dens historie, og om hvordan historien har formet sig forskelligt i de forholdsvis små øsamfund.
Deltagerne følte sig alle direkte involveret i slavehandelen og dens konsekvenser, men adskillige spurgte mig lidt uforstående om, hvorfor jeg som dansk lærer havde interesse i at deltage i et sådant seminar. Efter en kort ”lektion” om dansk kolonihistorie og dens økonomiske konsekvenser for Danmark, Vestafrika og De Dansk-Vestindiske Øer, blev deltagernes umiddelbare undren afløst af anerkendelse af danske læreres engagement i TST-netværket.

Hele det caribiske område
Ugens program blev gennemført som en blanding af paneldiskussioner, workshops og kulturelle arrangementer i form af museumsbesøg og eksempler på lokal musik- og dansetradition.
Paneldiskussionerne formede sig som oplæg fra tre-fire forskellige historikere for, at deltagerne kunne få overblik og sammenhæng i slavehandelens historie. Den afrikanske synsvinkel var med, men hovedvægten lå på det historiske forløb og konsekvenserne af slavehandel og slaveri i det caribiske område.
Man havde valgt en bred tilgang til slavernes historie i de største europæiske landes – England, Frankrig, Holland og Spanien / Portugal - besiddelser i Caribien. Heraf var især oplæggene om de engelske og franske besiddelser interessante.

Det engelske system
For det engelsktalende område havde man valgt at fokusere på Trinidad og Barbados. På Barbados var det især øens pioner-status, der var interessant, fordi erfaringerne herfra blev en slags model for den senere udvikling af sukkerplantagesystemet.
Fra midten af 1600-tallet etableredes Barbados som det altdominerende udskibningssted for sukker, og det var også herfra, at videresalg af plantageslaver blev organiseret til de øvrige engelske besiddelser i Caribien.
De første slavelove udvikledes her, og det er også her, at kolonimagten satte forskellige tiltag i gang for at ”anspore” de kvindelige slaver til at føde flere børn. Barbados var også stedet, hvor fx begrebet ”Sunday Market” udviklede sig, og hvor de første samfund for ”Free-colored” opstod.
Senere da plantageejerne begynder at etablere sig i The Carolinas i det sydlige USA, flyttede de hele slavehold med. De engelske erfaringer på Barbados omkring sukkerslaveriets opbygning og struktur bliver således grundlaget for udviklingen af det bomuldsproducerende slaveri i de amerikanske sydstater.

Fransk ”laisser faire”
Franskmændene importerede mere end en million slaver til deres besiddelser i Caribien. Heraf blev mere end 40 % af slaveimporten koncentreret om kolonien Haiti.
Forskning i den franske slaverihistorie peger på, at det primært var kvinderne, der oppebar plantagesystemet. Hermed overtog man traditionen fra den vestafrikanske samfundsstruktur, hvor det alene var kvinderne, der dyrkede jorden. Mændene blev hurtigere ”forfremmet” til at lære specifikke håndværk.
Hovedkonklusionen var, at det franske styre stort set lod plantageejerne om selv at indrette og organisere slavesystemet. Det blev mere end antydet, at denne historiske laisser faire–holdning måske ligger bag franskmændenes generelle modvilje mod at forholde sig til nutidens problemstillinger, der relaterer sig til de tidligere koloniers udvikling, race-problemer osv.

Fortidens spøgelse er lyslevende
Nogle af de mere følelsesmæssige sider ved undervisningen om slavehandelen, blev belyst af den amerikanske Dr. Joy DeGruy Leary, der talte om begrebet  ”Post Traumatic Slave Syndrome”.
Hun gav en stribe eksempler på, hvordan sorte i 1700-tallet var blevet typologiseret i f.eks. biologiske og antropologiske kategorier og påpegede, hvorledes disse definitioner stadigvæk præger nogle af de fordomme, der hersker ikke mindst i det amerikanske samfund den dag i dag. Hun tog blandt andet fat i ordet ”mulat”, der er en afledning af ordet mulus, som på latin betyder muldyr, men bruges som betegnelsen for et barn af en sort og en hvid forældre. Tankevækkende, at ord og sprogbrug som ovennævnte stadig er noget, vi får ind med modermælken.
Seminaret blev en stor oplevelse for mig ikke mindst i kraft af, at jeg var den eneste europæer. Det var spændende at få indsigt i den lokale caribiske historie samt indtryk af, hvor forskelligt slaveri og slavehandel har påvirket de enkelte samfund.
Børn og unge skal udfordres af den fælles fortid mellem Europa, Afrika og Amerika. Eller som Sandra Ingrid Gift fra Trinidad udtrykker det:

”Hvis vi skal udvikle os og bevæge os fremad, bliver vi nødt til at sikre os at få historien bag os med.”