Jakutsk har et ekstremt fastlandsklima og er om vinteren en af verdens koldeste byer; temperaturer under -50 °C er ikke usædvanlige. Byen har mange traditionelle sibiriske træhuse med smukke udskæringer; de moderne etagebygninger er funderet i permafrosten på lange pæle.

Et hårdt program.
Trætte og lettere forvirrede efter en meget lang flyvetur landede vi (Henrik, lærer og Rick, elev) i Jakutsk i 27 gr. varme og strålende sol. Der blev ikke tid til at sunde sig for kort tid efter, stod vi midt i konferencerummet og fik de følgende to dages anstrengende program stukket i hånden:

7. juli 2009
11.00 - 12.30 Rundvisning i Jakutsk - "Hello Jakutsk"
12.30 - 13.00 Frokost.
13.00 - 16.00 Museumsbesøg.
- Museum of the Sakha Permafrost institute.
- The Treasury of the Sakha Republic Exhibition.
16.00 - 17.00 Officiel velkomst i byen med vicepræsidenten for
Sakha republikken (Yakutia) Ms. Mikhailova
17.00 - 19.00 Ankomst til skibet og afgang fra Jakutsk mod
Lena Pillars.
19.00 - 21.00 Åbning af konferencen og middag.
21.00 - 23.00 Kulturelt program.

8. juli. 2009
7.00 - 9.00 Morgenmad i hold.
9.00 - 13.00 Fremlæggelse af forskellige projekter inden for følgende emner:
- Undersøgelse af vand.
- Research af biotoper.
- Økologi på / i floden.
13.00 - 15.00 Frokost
15.00 - 19.00 Besøg på Lena Pillars.
19.00 - 20.00 Aftensmad for eleverne
20.00 - ? Præsentation af de Unesco-skoler i Rusland der havde
lavet forskellige Unescoprogrammer.
Diskotek for elever og afslutningsbanket for lærerne.

Mødet med Permafrosten
Jakutsk ligger i et område med permafrost, hvilket betyder, at byen er opført i et område, hvor jorden i en dybde af 50 cm.har været frosset i mere end en million år. Det har givet store problemer, idet det har været nødvendigt at bygge alle bygninger på pæle, så man undgår, at jorden under husene begynder at tø.
I en bjerghule uden for byen blev permafrosten "demonstreret". Vi skulle have store jakker og filtstøvler på. Knap var vi kommet ind i gennem døren til hulen, før vores ånde dannede iskrystaller på vægge og loft. Inde i denne kæmpe fryser var der konstant - 10 gr.

A boattrip on Lena
Efter den officielle velkomst med underholdning og ikke mindre end syv taler!, fortsatte konferencen ombord på en større flodbåd. Vi nåede en "powernap" før vi lettede anker, men derefter var der ikke tid til afslapning. Hele aftenen bestod af en række faglige foredrag om Lena og Lena Pillars. Det var fantastisk spændende at få et indblik i alle de naturmæssige, miljømæssige, ressourcemæssige og menneskelige aspekter, der er knyttet til dette enorme flodsystem.
Næste morgen ringede vækkeuret kl. 6.30. Morgenmaden var interessant - en skål salat, tørt brød og et stykke kød med kartofler! Men den lagde bunden til endnu en række spændende foredrag, der lagde op til besøget i Lena Pillars naturpark

Lena Pillars
Lena Pillars er en 40 - 50 km. række af forrevne klippesøjler, der rejser sig op fra flodbredden til en højde af op til 300 meter. Hele området forsøger russerne at få optaget på UNESCO´s liste over World Heritage, som et helt unikt naturområde.
Inden vi begyndte vores opstigning af Lena Pillars, skulle der sættes noget smolt (ørredyngel) ud i floden, som et symbol på arbejdet med at sikre flodens fiskebestand. Derefter skulle vi gennem et større ritual, der skulle give os styrke og held til at komme op på toppen. En shaman startede med at sige noget på det lokale sprog, mens vi skulle holde vores arme udstrakte. Det endte med at blive lidt af en styrkeprøve, da talen varede meget længe.
Herefter tændte han et bål, og velsignede det med vand fra floden. Så skulle der danses og synges, mens bålet brændte ned. Efter dansen tog shamanen lidt aske og gav os et mærke i panden. Efter en drik lavet af sur mælk fra yakoksen tilsat alkohol var vi klar til at komme af sted.
Nu begyndte opstigningen i 30 gr. varme. Det var meget varmt, da vi gik nede i skoven. Her var der ikke en vind, der rørte sig. Stien, vi gik på, var skiftevis klippegrund og trapper.
Da vi kom op, havde vi en fantastisk udsigt ud over Lena og den vildmark, der omgiver den. Det stykke af Lena, som vi stod og kiggede ud over, var ca. 4 km. bredt.

Tilbage fra verdens ende
Under turen tilbage til Jakutsk blev der præsenteret en række af de kulturelle og naturmæssige projekter, som de russiske UNESCO-skoler arbejdede med i tilknytning til Verdensarven. Fra dansk side holdt vi et indlæg om det arbejde, vores skole udfører i tilknytning til World Heritage og miljø. Særligt interessant var det dog for vore russiske værter at høre om et land, hvor det højeste punkt kun er 167 meter, og hvor den største "flod" nærmest er et vandløb i forhold til Lena.
Og så blev der festet. Eleverne holdt en fed diskoaften, mens lærerne kastede sig ud i en større afslutningsbanket med - nå ja, i hvert fald rigeligt med vodka!

Konferencen var slut. Oplevelserne var fantastiske, men det mest fantastiske var dog at møde den entusiasme og energi, som de unge lagde i World Heritage og det internationale samarbejde. Jakutsk og Sønderborg kan udvikle noget sammen her fra og til verdens ende - hvor verdens ende så end ligger!