Fokus i vores kursus var byens vand og problemstillinger i tilknytning hertil. Det centrale omdrejningspunkt blev udviklingen af Københavns kloaksystem.
Til belysning af dette indgik følgende elementer i kurset: Besøg på Københavns Energi´s afdeling for kloak, Tårnby rensningsanlæg, Amager Strandpark, Københavns Nordhavn, besøg på Louisiana kunstmuseum til udstillingen "Fremtidens by er grøn" og byvandring i "Koleraens skygge".

Fra rendestene til kloaker
Københavns Energi var vært for et rigtigt spændende oplæg omkring udviklingen af byens kloaksystem fra de stinkende rendestene til anlæggelsen af de første murede kloakledninger i bl.a. Blågårdsgadekvarteret.
Disse kloaker havde til formål at lede spildevandet ud i havnen. Det store problem var imidlertid, at de enorme mængder spildevand gradvist omdannede havnen til en møgbeskidt, stinkende åben kloak. 1800-tallets københavnere var ikke sarte, men med industriudviklingen i århundredets slutning begyndte de indre dele af havnen at blive fyldt med store mængder af ildelugtende slam bestående af en skøn blanding af menneskeafføring og industriaffald. I første omgang valgte man at lede byens spildevand et stykke ud i Øresund, hvilket bl.a. blev muligt ved håndgravning af en stor kloakledning, i 30 meters dybde, under Københavns havn.
En mere effektiv løsning på problemerne med affaldsvand blev dog først etableret, da man fra begyndelsen af 1900-tallet tog fat på at bygge egentlige rensningsanlæg koblet sammen med mere gennemførte renovationsordninger.
Men forureningen spøger endnu. Havnen bliver stadig forurenet med spildevand i forbindelse med de skybrudslignende regnskyl, der i gennemsnit et par gange om året rammer byen med så kraftig nedbør, at kloaksystemerne løber over.
Urenset spildevand løber så ud i havnen, hvilket må siges at være ganske uheldigt, da man i dag har etableret populære badeanlæg for byens borgere i havnen!
Problemet med overløbsvand er kompliceret, men Københavns Energi præsenterede mulige løsninger på overløbsproblematikken udviklet i sammenhæng med, hvordan man forestiller sig, at håndteringen af affaldsvand skal finde sted i de fremtidige bydele på Carlsberggrunden og i Nordhavnskvarteret.
Tårnby rensningsanlæg og Amager Strandpark besøgte vi som eksempel på inddragelse af konkrete lokaliteter i "Urban ecology"-undervisningen. Her var der tale om helt konkrete problemstillinger omkring bortskaffelse af byens spildevand i forbindelse med det store nyanlagte rekreative område, Amager Strandpark.
På Louisiana fik vi arkitekternes bud på, hvordan fremtidens byer og bydele skal gøres grønne, med bl.a. projektforslag for Københavns Nordhavn og Carlsberggrunden på Valby bakke.

I koleraens skygge
Dagen afsluttedes med en byvandring i 1800-tallets København. Udgangspunktet var Nyboderkvarteret, hvor den uhyggelige koleraepidemi brød ud i sommeren 1853. Herfra gik turen videre til Frederiks Hospital fra midten af 1700-tallet, der var et eksempel på, hvor farligt det var at være syg i gamle dage. Som indlagt her risikerede man at blive smittet med alle de sygdomme, der i øvrigt måtte forekomme på resten af hospitalet!
På Kommunehospitalet fik vi et tydeligt indblik i, hvordan behandlingen af syge fra slutningen af 1800-tallet udvikledes sig som konsekvens af lægevidenskabens nye erkendelser og landvindinger især omkring hygiejne og bakteriebekæmpelse.
Sidste stop var Kartoffelrækkerne, der blev bygget som arbejderboliger uden for voldene efter koleraepidemien. Efter råd fra Københavns embedslæge blev der her skabt et nyt boligområde, hvor luften var ren og meget bedre end i de tætbefolkede kvarterer inden for byens volde.
Vi fik således en grundig og spændende indføring i boligforhold, hygiejne, sygdom, anlæggelse af kloakker og nye vandledninger i metal, samt de politiske diskussioner herom. Et væsentligt emne i tidens diskussioner var betydningen af handlen med menneskeafføring som gødning til bøndernes marker på Amager!

På årsmødet blev der ligeledes rig lejlighed til at høre om kollegaernes mange forskellige initiativer og projekter (se side ? og ?) samtidig med, at vi fik lejlighed til at pleje vores kontakter og udveksle ideer og tanker på tværs af landet og de forskellige skoleformer.