| Den ”næsten” selvforsynende skole |
|
Get Flash to see this player.
Den ¨næsten¨ selvforsynende skole. Den ¨næsten¨ selvforsynende skole går ud på, at alle 1000 elever på Hedelyskolen skal motionere (cykle) 30 min hver dag. Det sker ved at der i pigesalen opstilles ethundrede specielle kondicykler, som i stedet for at fyre energien af i et bremsebånd, opsamler energien i en akkumulator via dynamoer. På cyklens baghjul sidder der en kilerem, som trækker en dynamo. Dynamoen sender vores jævnstrøm over til akkumulatoren. Akkumulatoren er forbundet med en central kontrolenhed (CCU). Inde i CCUen bliver jævnstrømmen lavet om til vekselstrøm. CCUen sender strømmen ud i skolens elsystem, når der er brug for den. På hver cykel er der en lille plads til vores sponsorers navn/logo. Vores 100 cyklers dynamoer er arrangeret i grupper af fem. Hver gruppe forsyner en almindelig 12V bilakkumulator med strøm. Hermed er der tyve akkumulatorer, som er forbundet i serie givende 240 volt jævnstrøm, som efter vekselretteren giver de almindelige 230 volts vekselspænding, som er standart elektrisitetsforsyningen på skolen. Skoleåret er på ca. 200 dage, og på den tid skal vi producere 32.000 kWh = 160 kWh om dagen. Skolebørnene kan selv producere ca. 65 kWh. Resten af strømmen kommer fra ¨natstrøm¨, som vi får billigt. Strømmen er selvfølgelig fra vandkraft, vindmøller etc. Den bliver lagret i akkumulatorerne sammen med den hjemmelavede strøm. ET AF DETTE PROJEKTS STØRSTE FORDELE er, at alle 1000 børn på hele skolen får motioneret 30 min hver dag, så vi kan komme eventuelle fedmeproblemer til livs og øge indlæringsevnen. CCUen er ikke en ny opfindelse, men en sammensætning af kendt og stabil teknologi fra vindmøller og andre elektriske installationer. Akkumulatorkapaciteten er et væsentlig bidrag til at udjævne andre elproducerendes problemer med for meget natstrøm. Det væsentlige ved projektet er, at der ikke anvendes nogen ukendt og dyr teknologi, f.eks. stammer dynamoerne (generatorerne) fra biler, og de kan hentes på en skrotplads for ingen penge. Vedligeholdelsen af energiforsyningsanlægget kan for de mekaniske deles vedkommende let udføres af skolebørnene selv. Den elektiske vedligeholdelse kan enhver elektriker klare. Da systemet er meget simpelt, kan det umiddelbart gennemføres for små omkostninger. Så hvorfor går vi ikke bare i gang? - Camilla, Cecilie og Mie. |