PraktiskDokumenterAndre ressourcerKontaktEnglishLoginAdm
Det enkelte menneskes handlemuligheder

Get Flash to see this player.


Fremtidsbilleder UNESCO

Vores emne startede med en tur til Eksperimentariet i København, som har en stor udstilling omkring emnet energi, her skulle vi hente inspiration til det videre forløb.

På 8. årgang valgte vi at lave vores fremtidsbilleder ud fra, hvad det enkelte menneske har af handlemuligheder i forhold til at forbedre vores CO2 udslip, således at vores verden klimamæssigt forhåbentligt ser bedre ud om 30 år.

Det blev besluttet, at vi skulle koncentrere os om tre områder:
  1. Vores kost om 30 år
  2. Indkøb og bortskaffelse af emballage om 30 år, samt genanvendelse af brugte ting
  3. Hvordan ser forbrug af varme og elektricitet ud om 30 år på skolen
Hver klasse tog sig af et af områderne.
Med hensyn til mad så gik klassen i gang med at undersøge hvilke typer af fødevarer, som gav et højt CO2 forbrug og hvilke, som gav et lavt. Til arbejdet blev der brugt udvalgte hjemmesider bl.a. www.miljoeogsundhed.dk, samt artikler f.eks. fra ”Tænk og Test”. Der blev derefter udarbejdet opskrifter, som kunne opfylde kravene om så lidt CO2 forbrug som muligt, og samtidig leve op til de kostråd vi kender i dag. Klassen lavede maden, og der blev lavet et forslag til, hvordan en uge-menu kunne komme til at se ud om 30 år.

Ud fra de oplysninger, som klassen havde fundet, blev der så udarbejdet en kostpyramide, som tog hensyn til både kostråd og miljø.

I klassen, som arbejdede med emballage og genbrug, fik vi brug for at søge viden fra en fag person uden for skolen for at finde ud af, hvordan fremtidens emballage kunne tænkes at udvikle sig. Vi havde besøg fra Amcor Flexible i Horsens, som producerer plastemballage til hele verden, og ud fra de ting han fortalte os, så fik vi ideen til, at man i fremtiden kunne kompostere vores plastik, i stedet for at det skal brændes af eller ende på lossepladsen med stor skade for miljøet. Der blev lavet eksempler på, hvordan emballage i fremtiden kunne se ud, så man slipper for at skulle bruge f.eks. de miljø skadelige dåser. Klassen besøgte også genbrugs og lossepladsen og fik dermed ideen til at lave nye anvendelige ting af de gamle kasserede, så de kunne indgå i forbruget igen i stedet for at blive smidt ud.

Den sidste klasse, som arbejdede med, hvordan man kunne blive bedre til at mindske CO2 forbruget på skolerne, fik også hjælp udefra af en fra NRGI i Horsens, som kunne fortælle os om, hvordan vi kunne blive bedre til at spare på el og varme samt hvilke lystyper, som kunne blive aktuelle i fremtiden. Ud fra de oplysninger gav vi os til at undersøge forholdene på vores skole og fandt en masse steder, hvor man i fremtiden kunne gøre rigtigt meget for at forbedre vores CO2 udslip. Vi havde derefter en snak med en fra kommunen for at høre om, hvad deres planer er for fremtiden med hensyn til de offentlige bygninger og deres energiforbrug. Vi lavede læserbreve ud fra de oplysninger vi fik og sendte nogle af disse til Horsens Folkeblad.

doc Se Louises læserbrev - En verden med CO2 22.00 Kb

doc Se Simons læserbrev - Horsens Kommune skal gøre noget på skoleområdet 23.50 Kb

Lavet af 8. årgang Langmarkskolen, Horsens