PraktiskDokumenterAndre ressourcerKontaktEnglishLoginAdm
Inspirationsmateriale






Indhold

Forord
Styrede faglige forløb
Frie forløb
Valg af arbejdsform
Faglige elementer, der kan anvendes i forløbet


Forord
Fremtiden vil byde på en række muligheder og udfordringer. Det er ikke tanken, at arbejdet med ”Billeder fra fremtiden” skal bygge på en fælles oplevelse af magtesløshed og pessimisme. Omvendt er det nødvendigt at kende de mulige konsekvenser af vores livsstil, og vide hvordan vi kan tackle de udfordringer, som fremtiden byder os.  

Denne dobbelthed er væsentlig at holde fast i, da det er afgørende, at eleverne gennem arbejdet kommer med både visioner og begrænsninger for vores fælles fremtidige livsbetingelser. Arbejdet skal præges af, at eleverne forholder sig til problemstillinger, som de har undersøgt og beskrevet på en fagligt forsvarlig måde. Det er derfor opgaven som lærer at stille krav til, at elevernes beskrivelser ikke kun er meninger, men bunder i viden, og at denne viden er beskrevet.

Det er vigtigt, at eleverne oplever, at der er tydelige forventninger til arbejdet – f.eks. at man ikke bare kan fabulere frit, men at man skal tage stilling til centrale dilemmaer eller godtgøre, hvordan udviklingen har taget den valgte drejning De skal altså kende til udgangspunktet for deres udviklingshistorie – og den skal have rod i virkelige undersøgelser, de har gjort sig af nutidens dilemmaer. Disse dilemmaer kan for eksempel være det fælles udgangspunkt for klassens arbejde. 

Det er desuden en udfordring, at der sikres en passende faglighed i arbejdet, når det munder ud i et kreativt produkt. For at frembringe det mest spændende produkt skal eleverne have gjort sig overvejelser, som gør det muligt for beskueren at forstå, hvordan eleverne har forestillet sig at fremtiden har udviklet sig som beskrevet. Til det kræves faglighed og viden om, hvordan tingenes tilstand er nu.

 
Styrede faglige forløb
Hvis du som lærer vil sikre dig, at eleverne dækker et bestemt fagligt område, kan du vælge at stille krav til, hvilke spørgsmål der besvares undervejs, og du kan vælge at lave fælles forløb forskellige steder i perioden, som gør, at eleverne får faglige input eller reflekterer over bestemte emner. Det er også muligt at vælge faglige begreber, der skal inddrages i besvarelsen eller have en række spørgsmål, som besvarelsen skal inddrage svaret på.

Styrede faglige forløb har den fordel, at elever med at svagt fagligt niveau lærer noget undervejs og ikke bare oplever, at de skal fabulere uden reel viden at krydre 

 
Frie forløb
Hvis du anvender frie forløb, kan du opnå helt uventede resultater, da elevernes kreativitet ikke begrænses af det, man selv har tænkt. Oplægget kan f.eks. være en drømmerejse, hvor eleverne arbejder med at danne billeder til musik eller andre kreative elementer. Det helt frie forløb kan fint anvendes som et element i et længere sammenhængende forløb, hvor resten af forløbet er mere styret.

Frie forløb kan organiseres på mange måder, og ideerne til struktur er ment som inspiration. Frie forløb kan sagtens basere sig meget på individuelt arbejde. Det afgørende er, om eleverne har mulighed for at få tilbagemeldinger på deres arbejde undervejs – enten fra dig eller en gruppe, og om de har brug for flere hænder til at producere et slutprodukt. Det kunne også være en kombination.

Strukturen kan være forskellige kombinationer af individuelt, gruppearbejde og fælles forløb. Det er ikke en forudsætning, at man starter med et fælles forløb. 


Valg af arbejdsform
Valg af arbejdsformer dreker sig om målsætningen med arbejdet med ”Billeder fra fremtiden”. Hvad er det, du gerne vil have, at eleverne får ud af dette arbejde? Hvilke faglige mål kan opfyldes, uden at du begrænser visionsarbejdet?

Herunder finder du en liste over arbejdsformer, der bl.a. kan anvendes i projektforløb.

  • Fælles intro
  • Opgaveløsning i grupper
  • Opgaveløsning individuelt
  • Udflugter - besøg på virksomheder, museer, forskningsinstitutioner
  • Fælles faglige forløb
  • Fælles fremlæggelser
  • Laboratoriearbejde
  • Hjemmeopgaver
  • Pressemødet
  • Fremtidsscenarium
 
Fælles intro
Under en fælles intro skabes et fælles vidensgrundlag eller en fælles oplevelse. Det giver afsæt for tankerne, men sender dem også i én retning. Den rigtige intro giver eleverne inspiration til at tænke kreativt men også på tekniske løsninger. For at sikre at de har viden om relevante problemfelter som klima og CO2 samt tekniske løsninger på fremtidens udfordringer er det en god ide at bruge debatmagasinet fra Klimakaravanen som inspirationsmateriale til eleverne.

 
Pressemødet
I forbindelse med materialet Teenageres Elforbrug findes et modul, der hedder pressemødet. Oplægget er måske ikke direkte velegnet til netop ”Billeder fra fremtiden”, da det er meget rettet mod elforbrug. Det er mere beskrivelsen af arbejdsformen, og evt. også ideen med at bruge dr.dk/skole til informationssøgning. Rollespil kan som metode godt medvirke til, at eleverne tænker lidt ”ud af boksen” og finder på spørgsmål, de ellers ikke ville komme på.

Oplægget hentes her:
http://skoleenergi.dk/teen/docs/teenel_vejl-res_2-indgang.pdf

 
Fremtidsscenarium
I forbindelse med materialet Teenageres Elforbrug findes et modul, der handler om at danne fremtidsscenarier på baggrund af et forløb om Verdensborgerskab. Oplægget skal således præsenteres i en kontekst, der passer til jeres arbejde, men kan anvendes som elevoplæg til ”Billeder fra fremtiden”.

Oplægget hentes her:
http://skoleenergi.dk/teen/docs/teenel_vejl-verden_5-udgang.pdf

  
Mulige kombinationer af arbejdsformerne
  • Fælles intro – opgaveløsning – selvstændig produktion – fælles forløb – selvstændig produktion – fælles fremlæggelse
  • Fælles intro – udflugt
  • Osv.

Ved at bruge afvekslende arbejdsformer får flere elever inspiration til netop deres arbejde, men du kan som lærer også bedre sikre dig, at du har dækket et fagligt indhold som berettiger brugen af undervisningstiden der er medgået.


Faglige elementer der kan anvendes i forløbet
  • Udflugter
  • Læsning af sci-fi litteratur
  • Se film – f.eks. Star trek eller Waterworld
  • Klima
  • Vugge til Vugge
   
Udflugter
En fælles aktivitet kunne være at besøge et interessant sted, som giver inspiration til overvejelserne. Det kunne f.eks. være.:
  • Besøg på institution der forsker i fremtiden – f.eks. Institut for Fremtidsforskning
  • Besøg på designskole
  • Besøg på virksomhed der udvikler fremtidens produkter
  • Besøge udstillingen ”Building Sustainable Communities”, om hvordan fremtidens bæredygtige byggeri kunne se ud, på Dansk arkitekturcenter i KBH -  http://www.dac.dk/visArtikel.asp?artikelID=4169 

Læsning af Sci-fi litteratur
Science fiction kan mange gange sætte gang i vilde tanker om opfindelse, der vil ændre fremtiden. Ved at vælge denne form kan man inddrage danskfaget og på den måde integrere de naturfaglige og de danskfaglige kompetencer. 


Film
Film som f.eks. ”Waterworld”, ”The Day after Tomorrow” eller “An Inconvenient Truth” kan sætte en katastrofedagsorden. Det er derfor vigtigt. at eleverne fokuserer på løsningerne på disse situationer.

 
Klima
Brug debatmagasinet fra Klimakaravanen til at give eleverne viden og starte debatten. Du kan vælge at starte med at vise en af de 8 soundslides, som du kan finde på Klimakaravanens hjemmeside eller bestille gratis på DVD. I DVD kvaliteten kan du vise den med projektor på fuld skærm – det gør oplevelsen større, hvis du viser den fælles. På Klimakaravanedagen vistes ”6 grader mere – fremtid på en varmere planet” som introduktion til dagen.

Eleverne kan også selv i grupper se en af de 8 slides og præsentere hvilke problemstillinger og løsninger, som findes i hver af dem. Det kan give et godt fagligt udgangspunkt for arbejdet. Du finder online soundslides her:
http://www.klimakaravanen.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=89&Itemid=94

 
www.klimakaravanen.dk finder du afsnittet Aktiviteter på dagen. Flere af disse egner sig som fælles aktiviteter til ”Billeder fra fremtiden”. En af aktiviteterne er bl.a. ”Klimatopmøde” som du finder via dette direkte link:

http://www.klimakaravanen.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=21&Itemid=71  

Aktiviteten tager ca. 3 timer og giver et overblik over de meget modsatrettede interesser, der er involveret i beslutningen om, hvordan verden kan undgå uoprettelige klimaforandringer. 

Kontrakten – energien på spil er et rollespil, som det tager 2 dage at spille. Eleverne er ingeniører i 4 konkurrerende firmaer, som alle skal give deres bud på, hvordan deres skole kan reducere deres energiforbrug og derved CO2-udslip. Under selve spillet laver eleverne undersøgelser og opfindelser, som gør, at de efterfølgende har indgående kendskab til hvordan en bygnings energiforbrug fordeler sig og hvor stort besparelsespotentiale, der er på deres skole.

Spillet er gratis, men kræver forberedelse af dig som lærer. Har du spillet det med én klasse, kan du nemmere gøre det en anden gang. 

Du finder spillet her: www.kontrakten.net
 

Vugge til vugge
Begrebet dækker over, at alt, hvad vi producerer, kan ændres til nye produkter uden det helt store energiforbrug. På den måde kan man i stedet for at sende produkter fra Vugge til grav (som vi tidligere har sagt) sende dem direkte tilbage i materialestrømmen. Se mere på http://vuggetilvugge.dk/