Bogen kan varmt anbefales og vil være meget anvendelig i forbindelse med Billeder fra fremtiden, da den indeholder masser af grundlæggende viden, eksempler på
handlemuligheder og link til relevante sites.

På dette link findes et offcielt uddrag af bogen http://www.information.dk/160058.

 Det følgende er et uofficielt uddrag. Det giver nogle andre smagsprøver på indholdet.

"Jeg har altid betragtet den globale opvarmning som et yderst presserede anliggende. Nu er jeg overbevist om, at vi stå på randen af en katastrofe, hvis vi ikke handler."

Sådan skrev FN's generalsekretær Ban Ki-moon efter en rejse til Antarktis, det sydlige Chile og Amazonas.

FN-klimaforskernes kontante budskab er, at vi har mindre end et tiår til at stille om. Under 10 år til at bremse væksten i drivhusgas-udledninger og derefter reducere dem med op til 85% inden 2050. Ellers ødelægger vi med stor sandsynlighed livsvilkårene for vores børn og børnebørn. I den tidshorisont handler det altså ikke om klima- og energiministerens hidtidige kampagnebudskab til den enkelte dansker om "1 ton CO2 mindre". Det handler snarere om at skære udledningerne - i dag 10 ton per dansker per år - ned til et ton CO2. En gigantisk samfundsomstilling.

Spørgsmålet er, om vi formår at håndtere denne indsigt? Det er en helt ny erkendelsessituation for menneskeheden, at vores handlinger i dag på deterministisk - om end altså ikke uforudsigelig - vis bestemmer planetens fremtid og fjerne slægtleds overlevelsesvilkår. Er konsekvenserne af vore handlinger i dag for fjerne i tid og rum til, at vi formår at handle med nødvendig beslutsomhed og ansvarlighed.

Den enkle sammenhæng er den, at gør vi selv det rette, vover også politikerne at tage dristigere skridt. Gør vi det rette, erhverver vi også det medejerskab, den selvtillid og indignation, der kan få os til at reagere politisk fremfor afmægtigt, hvis beslutningstagerne alligevel svigter. Gør vi ingenting, kan vi roligt regne med, at politikerne bliver ved med kun at snakke om skattelettelser, flere velfærdsgoder, nye broer og motorveje.

Klimafodsporet

CO2 udledning per dansker
Hvis Danmarks udledning af drivhusgasser fordeles ligelig på danskerne, er realiteten et årligt klimafodspor svarende til 10 ton CO2 pr dansker. Det er den udledning vi skal, vi skal vænne os til at tænke på som en del af vores ”personlige” ejendom og ansvar, så længe vi opretholder et energiforbrug og et teknisk system som i dag. En usynlig bagage, der ville fylde en container på 10 x 10 meter i grundareal og 50 meter i højden, hvis den blev parkeret foran vores bolig. Vort individuelle, årlige bidrag til den globale opvarmning.

Hvis der skal være en rimelig chance for at bremse den globale opvarmning ved den to graders temperaturstigning, som anses for klimaets ”smertegrænse”, og hvis alle mennesker på kloden samtidig skal have samme ret til at belaste atmosfæren med drivhusgasser, så skal de rige lande have reduceret deres CO2 udledning med op til 90 pct. midt i dette århundrede.
Vi skal altså bringe vore årlige udledninger ned fra 10 til 1 ton CO2 pr. dansker i løbet af de kommende godt 40 år.

Hvordan ser dit klimafodspor ud?
10 ton CO2 pr. dansker pr. år er en gennemsnitsberegning for hele det danske samfund. Men ikke alle CO2 udledninger er private. Næsten 4 af de 10 ton stammer fra offentlige institutioner, virksomheder og andre kilder, som vi ikke er direkte personligt ansvarlige for. Tilbage bliver godt 6 ton CO2, som skal ned til omkring 0,6 ton pr. dansker pr. år i 2050, hvis vi fastholder 90 pct-målet.

Hvordan bor du?
En dansk gennemsnitsbolig bruger langt det meste af energien til opvarmning. Derfor er opvarmning også hovedkilde til boligens CO2 udledning: Ca. 1,5 ton per dansker per år. Alligevel spilder vi stadig masser af energi og udleder alt for megen CO2 på grund af varmetab i boligerne. Vi fyrer for gråspurvene og smider penge ud ad vinduet i nærmest uforståeligt omfang.
Mon ikke vi er på vej mod en ny tid, hvor der knyttes status til det at være "klimasmart" og til at kunne demonstrere sin økonomiske sans og miljømæssige ansvarlighed ved at fremvise en energitrimmet bolig.
Der må kunne knyttes synlig prestige til det at redde kloden fremfor at ødelægge den.

Brug pæren
ELC den europæiske sammenslutning af lyskildefabrikanter anslår, at der i EU-hjemmene i dag er installeret 3,6 milliarder ineffektive lyskilder og samtidig sælges 2,1 mia. af sådanne energisløsende pærer hvert år.
For hver traditionel 60 watt glødelampe, du har i din bolig, udledes der omkring 50 kilo CO2 om året, hvis pæren er tændt tre timer i døgnet, og strømmen kommer fra et af de danske kulfyrede kraftværker.
På EU plan løber det formentlig op i 50-75 millioner ton CO2 årligt svarende til mere end Danmarks samlede CO2 udledning.
En voldsom klimabelastning ledsaget af et gigantisk energispil. Det holder ikke og alle kan se det.
I 2007 foreslog ELC, at salg af enhver form for traditionelle, energisløsende lyskilder i EU skal være forbudt fra 2015.
Det vil på EU plan betyde, at man kan lukke 27 klimabelastende kraftværker og undgå at bruge 74 mio tønder olie årligt.

Hvad putter du i munden?
Udviklingen i den vestlige verden er klar:

• Vi spiser mere
• Vi spiser mere kød
• Vi spiser flere fødevarer, der kommer langvejs fra

Alle tre tendenser betyder voksende klimabelastning. Derfor er konklusionen også klar:

• Spis lokalt producerede fødevarer
• Spis mindre kød
• Spis i det hele taget med omtanke

Det vi ikke spiser
Ifølge Landbrugsrådet kasserer danskerne hvert år 730.000 ton mad, hvoraf halvdelen kunne være udnyttet og spist. Det svarer til at hver dansker lader 67.5 kilo brugbar mad ryge i skraldespanden. Afhængigt af hvilke madvarer, der ryger i skraldespanden drejer det sig om ca. 150 kg CO2 udledning per dansker per år.

Red planeten - bliv vegetar
Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO er den globale kvægproduktion  ansvarlig for 18% af den samlede menneskeskabte drivhuseffekt. ”Et større bidrag end den globale transportsektor”, fastslår FAO. Sagt på en anden måde: Produktion af en oksebøf på 200 gram giver samme klimabelastning som 50 kilometers bilkørsel.

En udledning af drivhusgasser svarende til 41 kilo CO” pr. kilo oksekød og et årligt forbrug pr. dansker på 28 kilo kød betyder, at vi hver især kan spare over 1 ton CO2 på den personlige klimakonto, hvis vi helt droppede oksekødet.

Kun en konklusion er mulig: Kødforbruget må ned

Tænk hvis der på menukortet ved siden af prisen stod, hvor meget CO2 belastning bøffen, fisken, omeletten og grøntagsretten indebar.

Drop vandmisbruget – skån klimaet
Britiske undersøgelser konkluderer, at en liter vand på flaske forårsager en klimabelastning, der er adskillige hundrede gange større end en liter vand fra hanen. Og Miljøstyrelsens beregninger fortæller, at danskernes forbrug af vand på flaske indebærer en årlig CO2-udledning på 12.000 ton, svarende til CO2 udledningen fra 3200 husstandes samlede årlige elforbrug.

Vand på flaske er altså et klimabelastende, sundhedsmæssigt overflødigt og rasende dyrt produkt.

”Det er et af de største svindelnumre, der nogensinde er gennemført”, siger Ian Kiernan, formand for miljøorganisationen Clean UP Australia i landet, hvor forbrugerne køber vand for 1,7 milliarder kr. om året.

Hvordan kommer du frem i verden?

Menneskets bedste ven
Verdens bilpark vokser hidsigt. Faktisk fem gange så hurtigt som verdens folketal. Den hidsigste udvikling foregår nu i asiatiske vækstøkonomier som Kina, Indien, Indonesien og Thailand … Kineserne køber for tiden 1.000 nye biler i timen.

Med bilismens vækst følger væksten i CO2-belastning af atmosfæren. Næsten en femtedel af drivhusgas-udledningerne fra det globale forbrug af fossile brændsler kommer i dag fra vejtrafikken, og udledningerne bare vokser og vokser.

Det holder ikke. Bilkørslen som vi kender den kan ikke blive ved. Heller ikke i lille Danmark Hvad enten du har bil eller overvejer at købe en, kunne det være en idé, at du sætter dig ned og laver en liste over plusser og minusser. Eller et timeregnskab over, hvor meget tid du vinder ved at have bil, og hvor meget det koster dig at tjene til den, vente i den, vedligeholde den etc. Eller en opgørelse over frihedsgrader ved at være bilejer i forhold til at være togpendler eller cyklist.

I relation til frihedsdiskussionen kunne man godt gøre sig overvejelser om bilistens frie ret til at vælge sit køretøj i forhold til cyklistens ret til at være fri for klimabelastningen fra bilistens kørsel.

Den sidste flyvetur
"Med én flyrejse (fra Europa til USA) vil du have forårsaget større udledninger end 20 bangladeshere gør på et helt år. Desværre er det dem der mister deres hjem og levevej, når de stigende have skyller ind over deres lavtliggende land", lyder meldingen fra Tufts University og Stockholm Environment Institute på en fælles hjemmeside om flyvning og klima.
"Flyver du, ødelægger du andres liv", lyder det skånselsløst fra den britiske miljøanalytiker og forfatter George Monbiot.

Markedssignalet er krystalklart: Flyv!. Det gælder også danske indenrigsrejser mellem de store byer. En togbillet fra København til Ålborg koster i skrivende stund 338 kr, en flybillet 320 kr.
Hvordan skal vi redde verden, hvis ikke politikerne sikrer rammebetingelserne for markedet , som gør den klimavenlige rejse økonomisk konkurrencedygtig? På danske: giv tilskud til jernbanedriften, læg afgift på flybilletter.