| Nepalesisk demokrati |
|
Niels K. Eriksen, Theis Buhl og Cillian K. Murphy, elever, Allerød Gymnasium Men ikke gennem wikipedia, Google og andre smarte medier. Gennem unge mennesker på vores egen alder. Uweb.dk Indledningsvis skulle vi læse om de nepalesiske elevers baggrund på u-web.dk. Der kom ikke blogs på nettet før i anden uge, så første uges engelsktimer gik med at få baggrundsviden om eleverne, og generelt om Nepal. Vi blev overraskede over, hvor meget de unge mennesker engagerede sig i deres samfund, i forhold til danske unges indstilling, der ofte er mere passiv. Vores førstehåndsindtryk var, at vi havde at gøre med nogle meget politisk opmærksomme unge, som var klar til at debattere og informere om det nepalesiske demokrati. Første blog på nettet Den første af tre blogs kom fra de godt 35 nepalesiske elever, under emnet ”Situation” og ”Who decides in my life”. To elever fangede især vores interesse, med en interessant og anderledes vinkel på emnet. Pragyan, en attenårig nepalesisk dreng, skrev under overskriften ”Parental Advisory Needed”. Her gjorde Pragyan det klart, hvad han mente om de valg en mand skulle tage i sit liv, og hvem der skulle tage dem. Han mente, at man var gammel nok til at træffe beslutninger på egen hånd, når High School var overstået. Vores svar på hans synspunkter var, at vi til dels var enige, men vi mente også, at man skulle overveje hvilke konsekvenser, det kunne medføre. En debat var skabt.  ”Demo- Demo- Democracy” Ugen efter udkom den næste blog, emnet var ”Vision”, med underoverskriften ”An ideal democratic situation”. Her fremlagde nepalesiske Prateek sin holdning til det nepalesiske demokrati, og demokratiets rolle som styreform i samfundet. Han er kritisk over for den måde, landet styres på, og kommer med konstruktive forslag og har visioner for Nepals fremtid. Han fremstiller Nepals demokrati som værende ustabilt og utilstrækkeligt, men siger samtidig, at sådan er det nok for mange tidlige demokratier. Han tror på en lysere fremtid, hvor også hans generation vil engagere sig og ændre samfundet. Sidste uge Den sidste blog havde overskriften ”Action – what can we do?” Som afslutning på projektet skrev vi igen til Prateek. Han havde skrevet en kort blog om sin rolle i det nepalesiske samfund med underoverskriften ”My role to…”. Han gjorde meget ud af at understrege, at han kun var en lille brik i et stort spil, men påpegede at småt også har ret. Han mente, at det var vigtigt ikke at blive passiv og gøre, hvad man nu engang selv havde evnerne til. Det var vigtigt, at man ikke bare lagde sig ned og forventede, at Nepals forandringer ville komme af sig selv. Vi gav i vores sidste svar udtryk for, at vi var enige, og at det havde været et godt projekt, og rart at møde ham. Afrunding Alt i alt var projektet godt. Den anderledes form til at lære om andre samfund var rigtig god til en afveksling, og det var rart at snakke med politisk engagerede mennesker, der kunne lære fra sig. Vores indsigt i det nepalesiske demokrati er større nu, og vi ved, at Nepal er et land, der fortsat har store udfordringer foran sig. Men mon ikke det hele løser sig med den ungdom, der kommer til at stå i spidsen i fremtiden. |