| Et lys i en mørk tid |
|
Af Peter Westergaard, Vesthimmerland s Gymnasium Euromedprojektet Sammen med tre skoler i hhv. Østrig, Tyrkiet og Libanon skulle vi lave et projekt, der satte fokus på vores fordomme om hinanden. Ikke mindst pga. Muhammed-krisen viste det sig, at vores elever havde nogle meget stereotype opfattelser af hinanden. De danske elever skulle fx forholde sig til beskyldning om racisme og intolerance, mens libaneserne blev skudt i skoene, at de var terrorister og kvindeundertrykkere. Første del af projektet skulle resultere i en kalender for 2008, hvor billederne skulle illustrere elevernes svar på fordommene. Kulturmøde i København Kalenderen skulle føre til en film, men inden denne film kunne laves, skulle der afvikles et dialogmøde mellem lærere og ikke mindst et antal elever fra hver af de fire skoler. Da det i efteråret stod klart, at mødet skulle foregå i Danmark med os som værter, tog vi en særdeles dyb indånding. For det var noget af et arbejde, der ventede - dog var anstrengelserne for intet at regne imod det resultat, der kom ud af det. En uge i det mørke, kolde januar i København blev rammen om et varmt og lyst møde mellem vores forskellige kulturer. Sanselige oplevelser og glædeligt samvær blev den sidste aftens kulmination på en spændende uge. Aftenen bød bl.a. på kulinariske overraskelser fra de fire lande, limbo, Nik & Jay, tyrolerdanse, tyrkisk rap og ikke mindst libanesisk folkedans i traditionelle klædedragter. Alle, lærere som elever, indtog dansegulvet. Dialogmødet blev et kulturmøde med spændende perspektiver. Alle fik lærerige oplevelser, men især libaneserne og danskerne fik nedbrudt nogle fordomme og opnåede et varmt forhold til hinanden. Libanesernes danseglæde, modebevidsthed og selvironi var overraskende og viste, at vi på mange områder slet ikke er så forskellige – vi lever blot i forskellige dele af verden. På andre punkter blev det dog også tydeligt, at vi repræsenterer forskellige kulturer, der ikke er ens, men som sagtens kan leve side om side.  De fire deltagende elever fra vores egen skole var i ugen gode ambassadører for Danmark og fik manet forestillingen om de ”fjendtlige” danskere i jorden. Vi fik konstruktive diskussioner, der viste både enighed og uenighed, men oftest kunne vi sagtens møde hinanden. I fællesskab fik de fire landes elever dog frembragt og formet ideerne til det efterfølgende filmprojekt. Samarbejdsglæden viste sig også i praksis, da alle elever i fællesskab producerede en plakat som vidnesbyrd om kulturmødet. Plakaten hænger i dag på vores gymnasium. Dialogmødet indeholdt også besøg i nogle af Københavns seværdigheder: Vi var et smut forbi Vartov, hvor Grundtvig var præst. Vi besøgte Nationalmuseet, Amalienborg og Diamanten. Men ikke mindst bød ugen på besøg i Folketinget. Folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge viste rundt, og vi fik alle mulighed for at diskutere demokrati og kvinder i politik. Oven i købet fik vi lejlighed til at hilse på flere ministre samt Helle Thorning-Schmidt, Naser Khader, og ikke mindst statsministeren i egen høje person. Det blev en meget speciel oplevelse for alle. Vi danskere kunne nok ikke lade være med at bryste os af vores velfungerende demokrati, hvor de demokratiske rettigheder har højeste prioritet. Dialog – og hårdt arbejde Det blev et dialogmøde, der flyttede mange grænser, både hos elever og lærere, og selv om alle glædede sig til at skulle hjem igen, var der også en trist stemning, fordi noget helt fantastisk var slut. Derefter var det tilbage i arbejdstøjet: Filmen skulle skrives, drejes og klippes. Og til trods for besværlige pengeoverførsler og råklip, der blev fanget i en krigszone i Beirut, lykkedes det at få samlet en 70 minutters film, hvor vores elever kommunikerer om fordomme, virkelighed og deres forestilling om verden. Filmen er det konkrete (og flotte) resultat af et års arbejde – og det synlige bevis på de usynlige grænser, som blev flyttet under dette projekt. |